Måske du har et studiejob, arbejder fuldtid, deltid, har fleksjob, er selvstændig/freelancer, er arbejdssøgende, sygemeldt, eller på (førtids)pension?
Vi formodes at tilbringe en stor del af vores liv på et arbejdsmarked. Men hvordan er det at være i det med ADHD? Eller måske at være udenfor og have svært ved at komme (tilbage) ind?
Uanset din situation, så vid, du er ikke alene om at være der.
På dette møde tager vi udgangspunkt i styrker, udfordringer, bekymringer, overvejelser, tips og hverdagshacks til et arbejdsliv med ADHD.
Mødes indledes en velkomst, en kort præsentationsrunde, samt et kort oplæg/temaintroduktion. Dernæst deler vi os ud i mindre grupper. Undervejs vil der blive indlagt en pause. Vi samles på et tidspunkt og deler fælles tips og erfaringer fra gruppesnakkene, inden vi runder af, siger tak for i dag og hjælper hinanden med at rydde op.
Der vil som altid være snacks og noget varmt at drikke.
Mødet går i gang kl. 17 og slutter kl. 19.30.
OBS: Det er Heimdalsgade 1. sal og IKKE 2. sal, som der står nedenfor.